26.02.10

  

Nyt, stilfuldt Eva Solo® lysdesign

 

Skab lys og stemning på terrassen, altanen eller i haven med den nye stilfulde Eva Solo®Hurricane. Den enkle lampe til bord eller ophæng er raffineret formgivning, der samtidig har fået tilført en række nye detaljer til nem betjening og rengøring.

 

Eva Solo® Hurricane er en innovativ nyfortolkning af den klassiske udendørslampe, der med sit glimtende lys er perfekt til at skabe en ekstra dimension af stemning til alle årets hyggelige stunder, både ude og inde.

 

Den nye lampe har et let og luftigt udtryk fra en formfuldendt glashætte, der hviler på en base af rustfrit stål og silikone. Den er tiltænkt bloklys eller fyrfadslys og fås i to varianter – til bordet på terrassen og altanen og til ophæng i f.eks. træer eller døråbninger.

Design med gennemtænkte detaljer

Hurricane-lampen er resultatet af en spændende proces for designduoen Tools, der står bag alle Eva Solo® produkter:”Det var vores tanke fra starten, at prøve at forenkle den klassiske lampe til udendørs brug. Vi har skabt et luftigt og moderne udtryk, der kan indgå i mange stilsammenhænge samtidig med at have indbygget en række brugervenlige detaljer i lampen, som giver den en ekstra funktionel kvalitet”, udtaler designer Claus Jensen.

 

Udover sin elegante ydre glashætte består Eva Solo Hurricane af en silikonebund omsluttet af en rustfri stålring, der har en aftagelig stålplade, hvor lyset kan stå på. Bunden har et praktisk reservoir af silikone til den stearin, der måtte flyde fra det brændende lys. Bunden er samtidig fleksibel, så stearinen ved et enkelt vrid let kan løsnes og fjernes, og reservoiret kan bagefter skylles direkte i både koldt eller varmt vand og indsættes igen. Der er et lufthul i bunden, der sikrer en tilpas mængde ilt til, at lyset brænder ensartet, hvorved sodning eller os reduceres. Samtidig sikrer ribber i bunden, at der kommer ventilation i lampen, ligesom de sikrer, at lampen står stabilt på bordet.

 

Eva Solo Hurricane er stilsikkert lysdesign med gennemtænkt funktionalitet, der vil være et ideelt og stemningsfuldt indslag til ethvert hjem.

 

 Eva Solo Hurricane m.fyrfadslys 72 dpi  Eva Solo Hurricane m.ophæng m-4 - 72 dpi
 Eva Solo Hurricane  Eva Solo Hurricane med ophæng