25.02.10
Nyt medlem til prisvindende Eva Solo® produktfamilie
Dette forår introduceres et nyt medlem i familien af de velkendte og prisvindende Eva Solo® produkter til servering af både varme og kolde drikke. Eva Solo® Ice Tea Maker forener høj funktionalitet med stilrent design og forenkler tilberedning og servering af forfriskende iste.
Eva Solo® Ice Tea Maker er et nyt, interessant produkt, der baner vejen for nem tilberedning og servering af den friske og læskende iste, som kan laves i mange varianter. Den nye iste-brygger består af tre dele: en glaskaraffel med en patenteret drypfri hældekrave med vippelåg og et specialudviklet, praktisk tefilter i rustfrit stål. Dermed har Eva Solo Ice Tea Maker et både form- og funktionsmæssigt slægtskab til porteføljen af andre kendte Eva Solo produkter til varme og kolde drikke, heriblandt Eva Solo® Køleskabskaraffel og Eva Solo® Tebrygger.
Den nye brygger er skabt til at lave iste på den klassiske og enkle facon: Man doserer sin ønskede blanding af te ned i det tilhørende filter og hælder kogende vand over. Når teen er færdig med at trække, fjernes filteret og det tilhørende vippelåg sættes på. Herefter sættes karaflen med den varme te ind i køleskabet til nedkøling, og man kan efter behov tilsætte ekstra smagsgivere, sødemidler samt isterninger og herefter servere drikken.
Eva Solo Ice Tea Maker er designet i en klassisk mælkeflaskefacon, hvis størrelse er specielt udformet, så den passer i køleskabslågen. For at lette servering af isteen har karaflen en drypfri hældekrave samt et vippelåg, der åbner automatisk, når man hælder. Samtidig har den nye iste-brygger fået tilført en praktisk gummikrave, der sikrer, at man ikke brænder fingrene, når den varme drik skal sættes i køleskabet til afkøling.
Eva Solo Ice Tea Maker er enkelt design perfekt til at tilberede og servere velsmagende iste til varme stunder.
Eva Solo Ice Tea Maker fås med gul, lime eller sort krave.
|
|
|
Eva Solo Ice Tea Maker i Sunny yellow, Carbon black og Lime green
|
|